Hvad skal med i videoen

#3 – Hvad skal med i videoen

[Dette indlæg er efter publicering blevet ændret til en gratis video-workshop, som du finder linket til her: Glem alt om navnelister]


Når vi filmer en video med vores forretningspræsentation, hvad skal den så indeholde…?

Den skal i bund og grund bare indeholde det samme som en almindelig præsentation, dvs. en forklaring på følgende tre spørgsmål:

  • Hvad er det
  • Hvor mange penge kan man tjene
  • Hvad skal man gøre for at tjene dem

Når vi besvarer disse tre spørgsmål, så har vi givet folk de informationer de behøver for, at kunne tage en beslutning om, hvorvidt det er noget for dem.

Det skal dog tilføjes, at det vil være urealistisk at tro, at vedkommende der ser vores video, tager en beslutning med det samme selvom han eller hun har fået alle de fornødne informationer. På samme måde har vi det også ofte med ting vi gerne vil købe. Når vi ser noget der appelerer til os, så er det sjældent, at vi køber det lige med det samme – vi vil ofte gerne lige tænke lidt over det og lade det synke ind før vi endeligt tager en beslutning om at købe det, selvom vi egentlig havde lyst lige fra starten.

Derfor er det en god idé, at indbygge en ordning i vores automatiske informations-system, som giver os mulighed for at “dryppe” information på vores mulige samarbejds-partner efter han eller hun har set vores første præsentationsvideo.

På den måde kan vi “dryppe” information på dem, frem til det tidspunkt hvor de ER klar til at tage en beslutning…

Hvordan vi sikrer os muligheden for, at “dryppe” information på vores potentielle samarbejdspartner indtil vedkommende er klar til, at tage en beslutning, det ser vi på i næste video.

Se næste indlæg i denne serie →

Leave a Comment: